Fjenneslev Kirke er opført af Asser Rig og stod færdig i 1130’erne.
Kirken var oprindeligt bygget som gårdkirke eller kapel for Hvideslægten, hvis gård lå nord for kirken. Faderen Skjalm Hvide og broderen Toke blev således begravet i Fjenneslev kirke, der formodentlig dengang var en trækirke. Disse blev senere overflyttet til Sorø Klosterkirke.
Fjenneslev Kirke bestod oprindeligt af romansk kor med apsis og skib, over hvis vestende romanske tvillingetårne senere blev påbygget. Våbenhuset mod syd blev opført ved kirkens restaurering i 1870erne foran den gamle mandsindgang. Den gamle kvindindgang ses nu på nordsiden af kirken udvendig som en tilmuret blænding.
Skib, kor og apsis er fortrinsvis opført af ret små og som oftest kløvede kampesten.
Ved hjørnerne og apsis er der som afstivning anvendt faksekalksten og granitkvadre.
Kirkens tag blev fornyet i 1975. Blyet blev som i middelalderen smeltet og støbt i sandforme.
Tårnene, der menes opført af Absalon og Esbern Snare,er bygget i teglsten, en teknik der først indførtes i Danmark af norditalienske mestre tidligst omkring 1160. Tårnene er formentlig rejst ca. samtidig med opførelsen af Sct. Bendts Kirke i Ringsted og Sorø Klosterkirke - begge er jo som bekendt bygget i teglsten. Tårnene er afsluttet med pyramidespir.
Sydtårnet har været styrtet ned både i 1561 og efter en sammenbygning af tårnene, igen i 1650erne.
Tvillingetårnene genskabtes som oprindeligt i 1872 - 1874.
De bevarede romanske vinduer og den rundbuede norddør er omsat med kalksten i vinduesindfatningerne. Det samme gælder apsidsens firkløverformede østvindue.
Kirken, der i gotisk tid var blevet forsynet med krydshvælv, blev ved restaureringen 1872 - 1874 tilbageført til romansk tid med bjælkeloft.
Kirkens indre er hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af skibets store højde.
I Fjenneslev Kirke er der romanske kalkmalerier fra Finjaværkstedet på triumfvæggen imellem koret og skibet. Udsmykningen fra 1125-1150 hører til landets ældste og har stor historisk og ikonografisk værdi.
Øverst over korbuen ses en medaljon med en engel. Til venstre og højre ses to scener fra Jesu barndom, til venstre De hellige tre Kongers frembringelse af gaver til Jesusbarnet, til højre flugten til Ægypten.
På triumfvæggens venstre side ses det berømte stifterbillede med den totårnede, romanske kirke, der af bygherren Asser Rig frembæres som gave, der modtages af Guds velsignede hånd. Bag ham står hans hustru, Fru Inge, og rækker en guldring frem som offergave til kirken.
Under korbuens top er et rundfelt med et brystbillede af en engel, og på hver side heraf en helgenbisp stående på en konsol med akantusblade. Endelig ses resterne af en scene fra krybben i Betlehem på korets nordvæg.
Under tårnene i skibets vestende er der indrettet et herskabspulpitur, dvs. et ophøjet galleri, hvor kirkens stiftere og nærmeste familie kunne overvære messen. Galleriet er båret af to polerede granitsøjler. Søjlerne hviler på søjlebaser, der er rigt udhugget i palmettemønster. Det er antagelsen, at de to søjler er fremstillet i Aswan i øvre Ægypten, hvor romerne havde granitbrud. Søjlerne er drejet, en teknik som romerne dengang mestrede. De formodes at have været anvendt i Italien, hvorefter de senere er blevet ført til Danmark.
Galleriet består af ni små brændte lersøjler samlet i tre grupper. Den nordligste søjle er oprindelig. De øvrige er rekonstruerede.
Over alterbordet hænger kirkens gamle korbuekrucifiks (dets oprindelige plads har været i korbuen).
Krucifikset er fra tiden omkring 1250, hvor den korsfæstede endnu udtrykker sejrsstolt triumf frem for lidelse.
Alterbordet er dækket af en sort plade af belgisk marmor. Bordet er det oprindelige, ved hvilket biskop Absalon har læst messe, når han besøgte Fjenneslev.
Hvorledes denne sjældne alterbordsplade er kommet til Fjenneslev, kan der kun gisnes om. En teori er, at Fru Inges morbroder, hertug Karl af Flandern, en søn af Knud den Hellige, har medvirket hertil.
Døbefonten, der tilhører kirkens første tid, er af granit. Denne er formet som et middelalderligt bæger og dekoreret med et tovsnoningsmønster foroven.
Uden for kirken står denne runesten, som har et kristent kors øverst. På stenen står : “Sasser rejste stenen og gjorde broen”. Sasser eller Asser har været en af Skjalm Hvides forfædre. I nærheden af Fjenneslev findes Sassers Bro. Denne bro over Tuel Å var oprindelig af træ, og man har fundet en stenlagt vej bygget oven på kløvede egestammer, som leder til broen.
Nord for Fjenneslev Kirke er der fundet fundamenter af en bygning fra den ældre middelalder. Disse hidrører fra Hvidernes hovedgård.
På pladsen blev der i 1903 på initiativ af Nationalmuseet rejst en mindesten med følgende ordlyd:
“Til minde om Asger Ryg Absalons og Esberns fader rejstes denne sten hvor gamle mure vidne om at Hvidernes gård har stået”.
(Lis Kristoffersen)